Buddhisme

eller Buddhas lære – som den også kaldes – er en usentimental vej til
frihed og lykke.Den bygger først og fremmest på erfaring, og er ikke
fyldt med dogmer og regler, som man påbydes at følge.
Den tager med andre ord udgangspunkt i livet, som det er.

Buddha's motivation for at undervise folk, var at han ønskede de
skulle opleve samme frihed og lykke, som han selv gjorde. Han ønske
var ikke at blive tilbedt af sine elever, men derimod at skabe ligemænd.
På denne vis er buddhismen ikke en religion i gængs forstand. Den er i sit
udgangspunkt fri for forestillingen om en ydre magt,der behersker menneskene.

Målet for en buddhist er at erkende sindets natur – altså selv at
blive til en buddha.Derfor praktiserer man. Praksis består i, at man
beroliger sindet og øver sig i at overskride forestillingen om et fast
og uforanderligt jeg. Denne øvelse kaldes i daglig tale meditation.

Buddhismens vej til frihed og lykke har været praktiseret gennem de sidste
2500 år. Siden den historiske Buddha har mange mennesker erkendt sindets
natur,og buddhismens metoder er i dag lige så virksomme i Vesten, som de
har været det i Østen.